Vores ferie og fritid

Kobbeå dalen 5 km og Helligdomsklipperne.


Foto fra Kobbeå dalen 

Kobbeå-dalen er en af Bornholms smukkeste ådale
med stejle og flere steder nærmest lodretstående dalsider.
I dalen findes ren naturskov med eg, ask, elm og hassel,
en frodig bundflora og et rigt dyreliv.


Stavehøj-vandfaldet er Danmarks højeste lodrette vandfald på ca. 4 m.
Vandet i Kobbeåen presses gennem en ca. 1 m bred og ca. 8 m høj klippespalte.

Turen mellem Kobbebro og Stavehøl er ca. 2 km lang.
Stien fører langs Kobbeåens bredder og fald og er meget ujævn, rod- og stenfyldt.
Flere steder krydses åen af træbroer.

Langs Kobbeåen er der opstillet pæle med numre.
Disse lokaliteter er beskrevet i et hefte ”Kobbeåen” (dansk udgave), som kan købes for 10 kr.
i boghandler, på turistbureauer og Bornholms Amt Teknisk Forvaltning

Helligdomsklipperne

Tegning af hvor klipperne ligger

Helligdomsklipperne

Helligdomsklipperne består af en række forrevne,
indtil 22 meter høje kystklipper.

Steder har været besøgt langt tilbage i middelalderen, navnlig Skt. Hans nat,
idet der for doden af Helligdomsklipperne var en helligkilde, Rø Kjijla, som folk valfartede til.

Størstedelen af kystområdet er fredet med offentlig adgang af de viste stier.

Kystklipperne har fået deres uregelmæssige former, med dybe grotter og stejle forrevne granitsøjler,
ved årtusinders påvirkning af vejr og vind.

Unde istiden lå det meste af den nuværende kyst under havoverfladen,
men da isdækket forsvandt, hævede øen sig, og denne del af den bornholmske kyst
ligger i dag ca. 20 m højere i forhold til havoverfladen.

En række af de markante klipper har deres egne navne, som vist på kortet.
Der går sti til henholdsvis Tejn (4,9 km) og Gudhjem (5,9 km).
I begge retninger passeres flere karakteristiske sprækkedalen og vandløb.

Vest for området ligger Døndalen med et af øens flotteste vandfald.
Dalen er absolut et besøg værd, og der findes turfolder for området.

Bornholms Kunstmuseum er en gammel institution, der i 1993 fejrede sit 100 års jubilæum
med indvielse af et nyt byggeri ved Helligdomsklipperne.

Museet er tegnet af arkitektfirmaet Fogh og Følner og opført af Bornholms Amt.

Bornholms Museumsforening ejer og driver museet.

Kunstmuseet tilbyder sit publikum fremragende samlinger af malerier,
skulpturer og kunsthåndværk med relation til Bornholm.

Man kan blandt andet se hovedværker af bornholmermalerne Edvard Weie,
Karl Isakson, Olaf Rude, Kræsten Iversen, Niels Lergaard og Olut Høst.

Copyright 2017 © - www.allanras.dk - All Rights Reserved.